Vælg en side

Normalt elsker jeg at modtage post, især pakker eller post der minder om pakker. Men efter jeg er fik konstateret “crohns” er pakkernes indhold ændret en lille smule. Ikke forstået på den måde at jeg før modtog et hav af pakker, for det gjorde jeg faktisk ikke, men de få pakker jeg modtager nu har alligevel ændret sig en smule.

Jeg har efterhånden fundet ud af, at når man har “crohns” og nok også de andre tarmsygdomme så kræver det man engang imellem skal afleverer en fiks lille afføringsprøve…. jep du tænker sikkert det samme som mig.. føj.

Nåh men de skal jo afleveres, afføringen kan fortælle rigtig meget om hvordan ens sygdom har det, har jeg fået oplyst.

Den anden dag modtog jeg så endnu en “pakke”.. Jep du har gættet rigtig. En ny afføringsprøve. Egentlig er det lidt sjovt, for selve prøven kommer i en boblekuvert og skal også sendes retur i en boblekuvert. Man må håbe postbudet ikke ved hvad pakken gemmer 🙂

Afføringsprøve

Hvordan laver man den “optimale” afføringsprøve?
Okay, vi tager den fra startet. Man modtager et plastik-rør, inde i dette rør er der en form for reagensglas. Inde i dette reagensglas er en lille “skovl”. Meningen er så man skal gå på toilet, fange en hømhøm, få den ned i glasset, skrue låget på og sende det med poste. Ret ligetil.. skulle man mene.

Jeg har ikke modtaget nogen instruktion fra lægen om hvordan man optimalt tage selve prøven, må indrømme jeg heller ikke har spurgt. På selve sedlen står der, ens afføring ikke må komme i kontakt med vand eller urin, så man kan ikke samle den op nede fra kummen. Og det med at “skide” i en pose for derefter at samle den op, er ikke lige mig, jeg forestiller mig det lugter ret kraftigt og det kan sætte andre systemer igang.

Men hvordan gør man så, indtil videre er jeg kommet frem til følgende. Og det skal siges jeg er OVERBEVIST om der findes en anden og bedre løsning og har du den må du meget gerne skrive.

Det kræver.
– 4x engangshandsker
– 2x plastikkrus
– 2x affaldsposer
+ de ting du har modtaget til at tage prøven.

2x Handsker tages på hver hånd, træk dem helt op man vil så nødig have hømhøm på hænderne når man sidder der og ikke kan flytte sig. Affaldsposerne skal ligge klar på gulvet. Derefter gør man sig klar til at skulle af med ens hømhøm. Og der har jeg fundet ud af, at lige meget hvor MEGET man faktisk skal på toilet så siger alle systemer helt automatisk “STOP” når man sidder og er klar til at lave prøven. Jeg tror min krop siger “Det der er simpelthen for langt ude Mads”. Det er vigtigt de ting man har fået fra lægen også står klar på gulvet, det nytter ikke man skal hen og skrue låget af når man sidder med lorten klar. Nåh men når man så kan mærke, at nu er det lige ved det sker. Så tager man med den ene hånd de to kopper og placerer dem “nede” i toilettet, og nu bliver det rigtig svært. For nu skal du faktisk “gribe” en hømhøm på vej i fald. Sætter du koppen for langt oppe kan der dannes et “vacum” og det føles meget sært, det vil man helst undgå. Det er lidt ligesom at gribe en bold i mørke. Når man er så heldig at ramme, gælder det om hurtigt at finde skovlen frem og “grave” en passende portion hømhøm og placerer den i hylsteret. Derefter pakker man resterne forsvarligt sammen i poserne. Gør sig færdig og vasker sine hænder ekstra godt. Posen med rester kommer i skraldespanden… udenfor. Selve prøven puttes i postkassen. Sådan et stk. færdig prøve afleveret!

Der må være en nemmere og bedre måde at gøre det på? Jeg søgte for sjov lidt på nettet, eller sjovt var det ikke, det var ikke sådan jeg sad og skreg af grin.. Nåh men jeg søgte lidt på nettet. Der fandt jeg ud af, dem der bliver screenet for tarmkræft for et slags “papir” som kan sættes hen over ens toilet. Man laver hømhøm på papiret, derefter kan man nemt lige tage skovlen og grave en lille prøve, derefter løsne papiret. Når papiret rammer vandet bliver det opløst. Det er fame smart, men jeg aner ikke hvordan man får fat i det?

Såå hvis du kender en bedre måde at gøre det på må du som sagt meget gerne skrive til mig 🙂 Det må du også gerne hvis der er andet du vil vide eller har en kommentar til.

Share This